De fleste af os tænker aldrig over, hvordan begrebet penge er kommet i stand, og hvad penge betyder for samfundet, på trods af at de er så stor en del af vores hverdag. Og vi tænker endnu mindre over, om man ligefrem kan tale om, at der er ’gode penge’ og ’dårlige penge’.

Hvad er Gode Penge?

Gode Penge er et dansk tiltag, der ønsker at muligheden for at skabe penge, skal overlades til en statslig enhed i stedet for private banker.

Skabelsen af penge skal tjene samfundets interesser og ikke private virksomheder, der har kortsigtet profit som mål.

Formålet er bl.a. at undgå kriser som den økonomiske krise i 2008 og andre ustabiliteter som det tidligere er set med boligbobler og lignende.

Gode Penge mener også, at det er forkert, når 95% af samfundets penge er elektronisk skabt med udgangspunkt i gæld og involverer en lånerente som jo i dagens natur skal tilbagebetales.

Det kommer kun bankerne til gode.

Og at det er problematisk, at boligprisstigninger ikke alene har gjort det svært for førstegangskøbere at komme ind på markedet, men også har efterladt danskerne blandt verdens mest forgældede folkefærd ifølge OECD.

Der er nemlig ikke mulighed for at lette gældspresset på økonomien som den er skruet sammen i dag, fordi det kræver, at der kommer flere penge til, men det betyder jo så omvendt at der skal stiftes mere gæld i bankerne, og der er derfor behov for at finde en alternativ metode.

For som krisen i 2008 viste, så giver det massive problemer, når bankerne stopper med at udlåne, og dermed skabe nye penge, og såvel private som virksomheder forbruger mindre for at forsøge at nedbringe deres gæld i stedet.

Problemet

Det pengesystem vi lever med i dag, er et system der har udviklet sig i bankernes verden, og har været stort set uden politisk indblanding i rigtig mange år.

Det skaber et problem for demokratiet, fordi det betyder, at politikerne ikke har nogen kontrol med mængden af penge, og at emnet aldrig bliver debatteret i Folketinget, selvom konsekvenserne er store og rammer meget bredt, når det går galt.

Der har været flere eksempler gennem historien på, at kriser af forskellige slags lige fra kollaps til bobler, er forårsaget af bankverdenen og den måde penge gribes an på i finanssektoren.

Sådan som systemet fungerer nu, får bankerne nye penge, når de låner penge ud og skaber gæld. 

Hver gang de udlåner penge, svarer det samtidig til, at de trykker beløbet i en seddelpresse og skaber flere penge, hvilket betyder at de i gunstige tider skaber masser af penge.

Men når det går den anden vej, som det skete så sent som finanskrisen i nullerne, stopper tilgangen af flere penge og bliver afløst af en gældsspiral, der fører til at pengene lander hos bankerne i stedet for samfundet virksomheder og borgere.

Og oveni at der konstant er ikke er tilstrækkelig med penge, kommer borgerne ovenikøbet til at betale for bankernes tab.

Løsningen

Løsningen er en pengereform, hvor det kun er Nationalbanken, der står for alt der har med pengeskabelse af gøre, og hvor borgerne har en løn-og betalingskonto i Nationalbanken. 

Det vil betyde, at de private banker opgaver på området indskrænker sig til at skulle tage imod indlån fra borgere og virksomheder, og som en klassisk bankforretning, derefter låne ud af de penge ud.

 Resultatet

Resultatet vil være en langt mere stabil økonomi.

Det vil betyde at:

• gælden i samfundet mindskes.
• iværksætteriet øges.
• det politiske råderum øges.
• boligpriserne vil være mere stabile.
• der er en langt lavere risiko for kriser og boligbobler.
• bankerne bliver frataget deres privilegier, og kommer til at konkurrere mere frit med alt fra crowdfunding til private, der udlåner af egen formue. 

Hvad er penge?

De fleste definerer penge som et byttemiddel. Det er praktisk, når vi har brug for at handle varer og ydelser, men ikke lige kan komme til at bytte lige over, men der andre måder anskue begrebet på, for den forklaring på mange måder problematisk, når man skal forklare, hvordan penge historisk set er opstået, vundet indpas og opnået værdi i forskellige samfund.

Ifølge historikere og antropologer er det regenter og stater, der har bestemt betalingsmidlerne, og der har sådan noget som guld og sølv givet god mening, når der skulle opkræves skatter eller afregnes gæld.

Men nu er det efterhånden meget lang tid siden, at du har kunnet slippe afsted med at betale din skat i ædelmetaller, og dermed fungerer det heller ikke som et betalingsmiddel i dagligdags-økonomien.

I dag betaler vi først og fremmest med kontopenge, altså penge der er på de bankkonti, som vi er i besiddelse af, og de er blevet skabt af private banker, og altså ikke staten eller, som mange tror, nationalbanken. 

Kontopengene bliver skabt ved, at pengene lånes ind i økonomien som kreditter. Da der jo er tale om gæld, skal disse penge tilbagebetales på et eller andet tidspunkt, så mens de er i omløb, venter der altså en gæld, som forsvinder sammen med pengene når gælden tilbagebetales.

Da det er det eneste betalingsmiddel staten accepterer i forbindelse med betaling af skat, er kontopengene blevet det dominerende betalingsmiddel.

Vi er tvunget til at have en bankkonto – en nemkonto – hvis vi skal kunne modtage løn eller ydelser fra staten, og kontopenge er vores eneste mulighed for at tilbagebetale gælden til banken.

Pengenes troværdighed og værdi fastsættes ved lov, hvorfor det er vigtigt, at skabelsen af penge sker på baggrund af et fælles bedste, ligesom at evt. profit derfra fordeles, så det kommer befolkningen til gode, og ikke som i dag, hvor private banker styrer og profiterer.

Nationalbanken trykker godt nok sedler og sørger for at præge mønter, men kontanter udgør kun små 5% af pengemængden, hvilket betyder, at hele 95% er elektroniske penge, kontopenge, bruges via vores dankort, netbank og mobiltelefoner.

Altså bliver 95 % af vores penge skabt hos private banker, når kunderne skaber ny gæld ved at tage et lån.

Pengene til udlån stammer ikke, som mange tror, fra en opsparing, som banken har via sine kunder, og banken udsteder i stedet lånet ud fra en vurdering af, om hvorvidt kunden er i stand til at tilbagebetale pengene med de renter der kommer til.  

De reserver som banken har hos Nationalbanken bruges til at afregne andre banker med.