Det kan både være en dyr og besværlig omgang at skulle sende penge til udlandet, men det kan lade sig gøre på en enkel og relativ billig måde.
Send penge til udlandet
Når du har brug for at sende penge til udlandet, hvad enten det er en personlig overførsel eller i forbindelse med et køb, er der flere måder at gøre det på.
Hvilken der er den bedste eller billigste måde at overføre penge på, afhænger af bl.a. hvor stort et beløb det drejer sig om, og om der er tale om et køb eller blot en almindelig overførsel.
Uanset valg af metode, kan det i de fleste tilfælde let gøres via internettet.
I forbindelse med overførelser til udlandet, er det dog vigtigt at understrege følgende:
- Send aldrig penge til fremmede private personer.
- Lad vær med at udlevere oplysninger omkring transaktionen til andre.
- Vær forsigtig, hvis det drejer sig om et køb, som ikke bare kan betales med almindeligt visa eller master kort – specielt hvis tilbuddet er for godt til at være sandt.
Hvem tilbyder at overføre penge?
Der er som nævnt flere muligheder, og her er de mest almindelige:
- PayPal
- Western union
- Banker
- TransferWise
PayPal
Ved brug af denne metode kræver det at begge parter er i besiddelse af en PayPalkonto, og at det ikke drejer sig om for store beløb. Ved et beløb på adskillige tusinde kroner, er der risiko for at PayPal kan finde på at tilbageholde beløbet, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det kan dreje sig om svindel.
Derfor er det bedst at nøjes med at bruge denne løsning til beløb der ikke overstiger mere end et par tusinde kroner.
Personlige overførsler via PayPal på tværs af landegrænser er gratis, når det sker inden for EØS-landene og foregår i euro eller kroner, fordi det ikke indebærer veksling af valutaer.
Ved andre typer personlige overførsler, der går på tværs af landegrænser, er der et gebyr på overførslen.
Gebyret afhænger altid af hvilket land, den PayPal-konto, som tilhører modtageren, er registreret i.
Send penge til Europa samt USA, Canada koster 1,99 EUR, mens overførsel til resten af verdenen koster 3,99 EUR.
Det er nødvendigt at oprette en PayPal-konto for at kunne overføre pengene, og skal du sende et større beløb, skal du have din konto bekræftet.
Og den proces kan tage en del dage. Det sker ved at PayPal trækker et lille beløb fra din bankkonto – og der vil efter nogle dage fremgå en kode på dit kontoudtog fra banken, som du skal taste ind på din PayPalkonto.
Altså bliver det hele pludselig en smule tidskrævende og besværligt.
Western Union
Send penge til udlandet med Western Union på op til 35.000 kr., og du kan vælge at foretage overførslen via en filial eller internettet. Du kan sende pengene til:
- Deres filial i modtagerlandet og sende sporingsnummeret til din modtager for afhentning.
- Modtagerens bankkonto.
- Modtagerens mobil telefon.
Det er dog ikke helt billigt at benytte Western Union, og prisen afhænger af beløbets størrelse. For små beløb som 400 kr. koster det omkring 50 kr.
Regn som tommelfingerregel med at skulle betale 5-10 % for at overføre beløbet.
Western Union har rigtig mange filialer rundt omkring i verden, så det er næsten altid muligt at benytte dem.
Almindelig bank
Er der tale om beløb på op til et par tusinde, kan det i nogle tilfælde betale sig at sende pengene via din bank.
Du kan enten sende pengene via netbank eller via en filial. Dog skal du være opmærksom på, at det er langt billigere at foretage overførslen på nettet, frem for at møde fysisk op i banken.
Send penge til udlandet fra 20 kr., hvis du foretager overførsel via netbank og fra 175 kr., hvis overførslen foretages via en filial.
Du kan vælge at dele omkostningerne mellem dig selv og modtageren af beløbet, og det kan være en god idé at gøre det på den måde, for at undgå at du kommer ud for at skulle betale gebyr til den udenlandske bank, da det kan være højt, og derfor blive en dyr affære.
For at kunne overføre, skal du kunne oplyse modtagerens korrekte BIC/SWIFT og IBAN- nummer samt navn og adresse på modtageren.
Er modtageren ikke i besiddelse af sådan et, er du nødt til at vælge en anden løsning.
Du skal være opmærksom på, at hvis modtagers adresse er en postboks-adresse, er risikoen stor for at overførslen ikke kan gennemføres.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at forkerte oplysninger kan resultere i ekstra gebyrer, samt at hvis der er tale om større beløb er banken hurtigt den dyreste løsning.
TransferWise
TransferWise er er et alternativ til bankerne, når der skal overføres mere et par tusinde. Her sparer du et klækkeligt beløb i gebyrer, og det tager ikke meget mere end et par minutter at oprette en konto.
TransferWise arbejder sammen med banker i mere 40 lande, hvor de har konti, og fungerer på den måde at du overfører pengene til deres konto i Danmark, hvorefter de trækker deres gebyr og overfører pengene fra deres konto i det valgte modtagerland til din valgte modtager.
TransferWise kom til 2009 med det formål at skabe et alternativ til de dyre bankgebyrer i forbindelse med udenlandske overførsler.
Det er lykkedess rigtig godt for dem, så den eneste ulempe er, at de ikke er til stede i alle lande.
Hvordan sender jeg penge billigt?
Den billigste måde at sende penge til udlandet på, afhænger som sagt af det beløb, der overføres.
Er beløbet på under 2.000 kr. kan det som tommelfingerregel bedst betale sig at bruge bank eller PayPal, men er beløbet omkring 3.000 kr. og opefter, kan du sende penge billigt med TransferWise og spare rigtig mange gebyrer.
Uanset hvilken løsning du vælger at benytte, er det relativt let at overføre penge fra Danmark til udlandet i langt de fleste tilfælde, så det er mest prisen, der adskiller de forskellige typer af løsninger.